Vore sanser skaber vore følelser
Én oplevelse er nok til at kroppen husker
En person går igennem en tunnel, på vej hjem. Det er tusmørke og tanken om at skulle ned i tunellen er ubehagelig. Personen kigger rundt, lytter og vurderer at der ikke er andre. “Jeg går bare direkte igennem, med hurtige skridt”.
Pludselig, halvvejs igennem tunellen, hører personen løb bag sig og inden han når at kigge sig tilbage, tynges han fremover, og falder på knæ.
Han udstøder et skrig og et ekko af hans egen stemme, fylder tunellen. Kroppen føles som bly, helt urokkelig. En meget tung skikkelse har presset ham fladt ned på maven. “Hvad sker der? Hvem eller hvad holder mig nede og hvorfor er der så stille??”
Inden han når at overveje mere, lyder der et råb bagfra, og med det samme kan han mærke presset lette fra sine skuldre. Skikkelsen sætter i løb og forsvinder.
Efterladt i et vakuum af forvirring og øjeblikkelig angst for at skikkelsen skal vende tilbage, begynder han at løbe. Jo længere han kommer på afstand af tunellen, des mere sætter han farten op. Tårerne presser sig på og en brusen af følelser overvælder ham, imens han løber og løber. Et ubehageligt paradoks opstår, idet hans krop ønsker at tage afstand fra denne oplevelse, imens hans tanker forsøger at genspille scenariet om og om igen.
Livet med angst
I dagene, ugerne og månederne efter oplevelsen, ændres hans liv gradvist. Hver gang han oplever en situation, som på mindste måde minder ham om oplevelsen i tunellen, reagerer hans krop spontant ved, at ryste og svede.
Hører han løb bagfra, tror han straks, at nogen vil angribe ham bagfra. Det får ham konstant til, at kigge sig over skulderen og være på vagt.
Bekymringer og strategier for hvordan han skal undgå en lignende oplevelse, begynder at fylde hans tankevirksomhed. Det starter med at være konkrete situationer som han forsøger at undgå, ved at blive mere hjemme, og isolere sig fra omverdenen.
Men i takt med de fravalg han tager, begynder også familie og venner, at lægge mærke til hans nye adfærd.
Om kort tid er det ikke kun den ubehagelige oplevelse fra tunellen, som han ønsker at undgå. Det bliver med tiden kun en biting. Snart bliver det alle de spørgsmål som hans nærmeste vil stille ham, som vil fylde. Først vil de stille spørgsmål, senere vil de komme med råd og når intet af det de kommer med virker, vil de begynde at give op og stoppe kontakten.
Prisen for at undgå, kan ende med, at være livsberøvende. Angsten for at genopleve og genføle det der skete den ene gang, kan ende med at blive invaliderende, og identitetsskabende, i en helt ny retning.
Tænk over det og handel så
Ovenstående er en case, som nogen kan sætte sig ind i og genkende, og andre hurtigt ville have rystet af sig . Det afgørende er, hvordan vi tolker det vi har sanset, for det skaber vore følelser.
Brænder vi os på en kogeplade, skal der ikke mere end denne ene gang til, før vi for altid vil forsøge at undgå direkte kontakt, med brandvarme overflader. Men det betyder ikke, at vi ikke kan være i nærheden af dem, og lære at benytte dem, varsomt.
På samme måde er det med alle ubehagelige erfaringer i livet. Vi kan lære af dem og bruge dem, hvis vi tør acceptere dem og være i nærheden af dem. Lad mig komme med nogle eksempler på nogle underliggende tanker og leveregler, som jeg over årene har hørt klienter udtrykke:
- Jeg dur ikke til at tage ansvar, sådan er jeg bare. Det sagde min lærerinde nemlig altid til mig som barn.
- Min bedste ven svigtede mig som barn, så derfor kan jeg aldrig stole på en ven igen.
- Jeg blev krænket sexuelt som teenager, så derfor vil jeg aldrig kunne have sex igen.
- De grinte af mig da jeg fremlagde oppe ved tavlen, så derfor fremlægger jeg aldrig noget igen.
- Min mor sagde at jeg var dum, så derfor kan jeg ikke lære.
- Jeg fik kun ros hvis det jeg gjorde var perfekt, så derfor skal jeg overforberede mig på alt i dag.
- Jeg er aldrig blevet respekteret, så derfor kan jeg ikke sige fra.
- Jeg kører aldrig bus eller tog, fordi jeg er bange for andres blikke, tanker og meninger om mig.
Det kan være en meget stor pris at betale, at tilrettelægge sit liv på en måde, hvor man vælger at undgå sine dårlige erfaringer, ved at undgå at handle.
Planlægning og tanker, er relevante i en periode, så man kan planlægge og forberede sig og tage ved lære af sine erfaringer. Men på et tidspunkt, giver det ikke mening at tænke over det mere. Der skal noget handling til. For ligesom vi har en medfødt evne til at tilpasse os dårlige erfaringer og blive bange for at slå os, har vi også en medfødt evne til at blive rastløse og få lyst til at udforske nyt. Det er denne evne vi som mennesker har brugt til at udvikle vores liv og samfund så hurtigt. Nysgerrighed til at lære nyt og mere. Det eneste som kan dæmpe angsten, og afløse den med en følelse af mod, er handling. Føl frygten og gør det alligevel.
Hvis du har læst noget, som har givet anledning til spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig. Du er også meget velkommen til at læse mere på min hjemmesiden, hvor jeg løbende vil opdatere med nye artikler.
Hvis du, eller en du kender, har udfordringer med angst, vil jeg meget gerne hjælpe. Kontakt mig her.
De bedste hilsner
Rinaldo