Angst skabes af dine tanker
Fra frygt til angst
Jeg har lige undsluppet en farlig tiger og gemt mig for at undgå at dø. Mit hjerte pumper og adrenalinen flyder rundt i min krop. Stress er aktiveret og mine sanser er skærpede. Jeg lytter og holder vejret. Jeg behøvede ikke engang at tænke, alt foregik automatisk! Min krop tog over. Jeg fik energi til at flygte og gemme mig.
Efter noget tid falder min puls og jeg får nu tid til at bearbejde mine indtryk, ved at tænke, vurdere og skabe mening. En massiv følelse af angst strømmer ind over mig, imens jeg tænker videre over, hvordan det ville være endt, hvis tigeren havde fået fat i mig.
I skjul bruger jeg tid på at tænke det hele igennem, mange gange. Jeg har brug for at beslutte mig for hvad jeg skal gøre – for noget er jeg nødt til at foretage mig, hvis jeg vil videre. Eller hvad? Jeg kan måske også vælge at leve i skjul?
Biologisk frygt og social tillært angst
I historien ovenfor, sidder personen lige ved siden af tigeren, men med hænderne oppe foran ansigtet. Tigeren skal symbolisere vores dårlige erfaringer, som skaber dårlige følelser.
I dag udsættes vi sjældent for reel livstruende fare, med mindre vi selv opsøger det og alligevel er vi ligeså bange, som hvis vi havde levet for 100.000 år siden, med rovdyr, krybdyr og rivaliserende stammer i busken, ved siden af.
Det vi i dag er mest bange for er, alt det vi ikke kan se. Andre folks tanker og følelser, relateret til os. Vi er bange for at blive vurderet som forkerte og ikke gode nok. Vi håndterer disse situationer, som om vi levede for 100.00 år siden, i en klan, hvor vi ville blive udstødt hvis ikke vi passede ind. Vores identitet føles konstant truet, fordi vi hele tiden tager stilling til, om vi er gode nok! Gode nok til hvad? Vi er ikke afhængige af at være accepterede i klanen, for at overleve. Ja, det kan have en konsekvens for vores sociale liv og arbejde, hvis ikke vi kan indordne os efter kulturens normer, men det er ikke livstruende for os. Vores overlevelsesprogrammer i kroppen går i gang på samme måde, som hvis vi havde stået overfor en tiger, når vi oplever noget vi er bange for.
Det handler om følelser
Det er vidt forskelligt, fra person til person, hvordan vi påvirkes af forskellige situationer. De fleste bliver bange for reel fare, såsom et møde med en tiger, at balancere på kanten af en afsats højt over jorden, at brænde sig, eller andet som kan beskadige os fysisk eller forårsage død. Denne frygt er nemlig medfødt. Nogle få udfordrer disse farer så meget, at de bliver trygge, selv i mødet med en tiger, høje afsatser eller flammende ild.
Når det kommer til den fare, som vi ikke kan se, bliver det noget mere uhåndgribeligt og individuelt. Selvom vi kan have mange af de samme symptomer på angst, er det aldrig de samme årsager der gør at vi er bange. Det kan f.eks. være angst for offentlig transport, at skulle tale i offentlige forsamlinger, at tage ansvar og forpligte sig, at blive kigget på, at tale med fremmede, at udtrykke sin autentiske mening osv.
Følelserne er skabt, på baggrund af nogle erfaringer, som hver enkelt person har haft med en lignende situation, på et tidligere tidspunkt. (Læs vore-sanser-skaber-vore-følelser) Ingen er født til at være bange for andres mening, ord, holdning osv., rettet mod sig selv. Prøv bare at se på små børn. De er aldrig bange for at snuble, at synge offentligt, køre i bus eller tog. Nej, små børn er ikke bange for at fejle og blive til grin. Det er noget de lærer ved at kopiere og tilpasse sig sine omgivelser og sine medmennesker.
Når dine tanker bliver din virkelighed
Hvis du gemmer dig for noget du er bange for, bliver du årvågen og urolig. Dine sanser skærpes og et alarmberedskab aktiveres i dit nervesystem, helt ubevidst.
For at se om faren er drevet over, er du nødt til at undersøge og bruge dit mod. Hvis du forventer at faren bliver ved med at være udenfor dit skjul, men ikke undersøger det, vil det forblive at være din virkelighed.
Sådan fungerer det med både fysiske og psykiske ubehagelige oplevelser. Hvis vi har haft en ubehagelig oplevelse, som har givet os dårlige følelser, vil vi med vores tanker, bekymre os og forsøge at planlægge os fri for, at skulle opleve denne følelse igen.
Når vi mennesker kan have tendens til at bekymre os i timevis, og bruge unødigt mange timer på at forberede os på fremtiden, skyldes det urgamle biologiske programmer i hjernen. I urtiden, for ca. 100.000 år siden, var det nødvendigt at kunne bekymre sig om fremtiden og forsøge at regne ud, hvad andres mening om os var. Vi var afhængige af fællesskabet og den beskyttelse der var i at være i en gruppe. Kunne man ikke indordne sig, var man uhelbredeligt syg, eller kunne man ikke bidrage og være til nytte for klanen, ville det betyde udstødelse og dermed den visse død.
Selvom vore livsbetingelser ikke er sådan i dag, fungerer vores biologi på præcis samme måde, som dengang. Vores medfødte biologi har ikke nået, at tilpasse sig den hurtige udvikling, som vores samfund har taget.
Vores underbevidsthed vurderer og analyserer dagligt tusindvis af indtryk for os, uden vi er bevidste om det. Dette sker på baggrund af vore erfaringer og dermed følelser, både gode og dårlige.
- Jeg kører aldrig tog eller bus igen, for tænk nu hvis der er mange mennesker?
- Hvorfor sagde min kæreste sådan, på den måde?
- Hvad tænker mit barn om mig, hvis jeg fejler?
- Jeg tør ikke sige min mening, for hvad vil folk ikke tænke?
- Hvordan skal jeg klare min fremlæggelse foran hele klassen i morgen?
- Hvad nu hvis jeg eller min mand får en dødelig sygdom?
- Jeg tør ikke prøve, for tænk hvis jeg fejler?
- Hvis jeg tager disse bukser på i dag, vil alle lægge mærke til at de ikke er blevet vasket.
- Jeg er nødt til at arbejde over i dag, ellers vil min chef tro at…
Vi er skabt til at vurdere og danne os en mening om mennesker og situationer, hele tiden. Det skal hjælpe os til at overleve. Men når vi har stresset rundt i en periode, er vi nødt til at slappe af og restituere både kroppen og tankerne. Ellers skal kroppen nok selv sige fra. Dette medfører sygemeldinger med stress, depression, angst, mavesår, led og nervesygdomme og meget andet.
Du kan lære at styre din angst
Angst skabes igennem stressende overtænkning i nutiden, omhandlende bekymringer for fremtiden, baseret på erfaringer i fortiden.
Vi kan sagtens lære ikke at tænke så meget og lære at vente med at løse problemerne, til de rent faktisk opstår. Det vil sænke hjernesvingningerne og skabe ro til at slappe af. På den måde vil vi kunne være tilstede i nutiden og opleve tingene ske nu, i stedet for at være kapret i angsten for de ting som skal ske i morgen.
Opskriften på nedsatte hjernesvingninger er at lægge mærke til hvad man sanser i nutiden. Prøv det selv. Hvis du lægger mærke til noget i detaljen, kan det ikke lade sig gøre at gruble og bekymre sig. Du kan lytte, mærke, lugte, smage eller se noget, med fuld opmærksomhed, og din angst vil dæmpe sig. For du kan nemlig ikke bekymre dig og gruble, hvis du laver denne øvelse.
Hvis denne artikel har skabt anledning til spørgsmål eller en motivation for at arbejde med din angst, så tøv ikke med at kontakte mig. Så vil jeg meget gerne hjælpe dig videre.
Kontakt mig her.
De bedste hilsner
Rinaldo