Familie og parterapi

Scroll

Familie og parterapi

Problemløsende terapisessioner for forældre:

Oplever I som familie eller par, udfordringer i hjemmet i dagligdagen? Skænderier, mangel på samarbejde, opdragelse af jeres børn, magtkampe eller andet? Start jeres samarbejde ved at booke en uforpligtende samtale og påbegynd arbejdet på at få kærligheden tilbage i Jeres familie. Få konkrete værktøjer til hvordan I som familie kan få skabt aftaler, regler og et samarbejde, som er til nytte for hvert enkelt familiemedlem.

 

Parterapi:

Som par, med eller uden børn, er det vigtigt at kunne samarbejde. Både om de daglige gøremål i livet, men også på det følelsesmæssige plan, hvad angår personlige grænser, værdier, drømme for fremtiden og den bagage som hver især har med fra sin historie.

For at kunne samarbejde er kommunikationen højeste prioritet. At være i stand til at kunne tale autentisk og præcist, samt at kunne lytte, uden at egne tanker og meninger kommer i vejen for det budskab som afsenderen har.

 

Akut-opståede situationer:

Står I som par eller familie, med en pludseligt opstået livsændrende situation, såsom sygdom, død, en traumebegivenhed eller andet, kan det være beroligende og trygt at tale med en professionel som, man ingen relation har til. Calmo benytter sig af bl.a kropsdynamiske, åndedrætsregulerende og gestalt-terapeutiske teknikker, som er gode brugbare teknikker, som skaber kontakt til både kroppen og forløsning af følelser.

 

Sammenbragt familie:

Mere end 12% af alle familier i Danmark er sammenbragte, hvor den ene eller begge parter af voksne har børn med, fra tidligere forhold. Mere end 75% af disse familier opløses igen. Tallene taler for sig selv. Det er mere end ualmindelig svært at leve sammen i kærlighed og samarbejde, når man skal leve sammen med en partner, som har børn med fra et tidligere forhold. Årsagen til dette er, at kærligheden til andres børn, fra naturens side, ikke er ubetinget. Man har ikke samme tålmodighed, overbærenhed, overskud, mildhed, ømhed – omsorg og kærlighed – for børn som ikke er ens egne. Dette kan give nogle gevaldige kampe imellem både børn og voksne.

Selvom det kan føles utroligt svært og til tider umuligt, kan jeg fortælle dig, at det godt kan lade sig gøre. Det kræver arbejde med sig selv som voksen, og et arbejde i samarbejdet med din partner. Jeg har de rette værktøjer, hvis I har viljen og kærligheden til at få en familie i samhørighed. Book en samtale med mig, så vil jeg gøre hvad jeg kan for at hjælpe Jer tilbage på sporet.