Hvilke følelser køber du julegaver med?
Julemåneden er godt igang og de fleste familier har slået hul på en masse traditioner, som kendetegner julen for netop dem.
Juleklip, kalenderlys, kalendergaver, kravlenisser og adventspakker! Alt sammen et tilløbsstykke til kulminationen juleaften, hvor familien samles, maden spises og gaverne åbnes.
For de fleste mennesker byder julen på en masse gode minder og en forventning om glæde, hygge og samvær med dem de har kær. I min familie elsker vi julen. Min kone og jeg nyder at sætte rammerne for jule-hygge i vores hjem med 3 børn. Daglige julehistorier, drillenisser, julepynt, julekager og adventspakker.
I år har jeg valgt at lægge mærke til hvilke følelser jeg køber mine gaver med. Det lyder måske underligt, da man umiddelbart skulle tro, at det selvfølgelig er kærlighed jeg føler, når jeg køber og giver gaverne til dem jeg har kært. Jeg har fundet ud af, at det faktisk ikke kun er kærlighed, men også en hel del andre følelser og jeg må indrømme at jeg ved nærmere eftersyn må tilstå, at jeg i høj grad giver gaver med en forventning om, at få noget igen. At føle nogle gode følelser når gaverne modtages og en vurdering af, at jeg vel nok, har fundet en god gave og gjort modtageren glad.
I søndags sprang mine unger op af sengen så snart de vågnede, med en forventning og glæde over, at det endelig var blevet den 1. advent og at de nu kunne åbne deres pakker.
Jeg registrerede en masse gode følelser da mine mindste børn på henholdsvis 3 og 5 år flåede deres pakker op. De mættede mine følelsesmæssige behov, da jeg ud fra deres begejstring tolkede, at de blev glade og tilfredse med gaverne. Det var præcist som jeg havde håbet. De blev glade og overraskede – og jeg blev tilfreds, lykkelig og glad.
Der var imidlertid mere på spil, da min største pige på 10 år skulle åbne sin adventspakke. Hun er hos mig på deltid, fra et tidligere forhold, hvilket gør, at jeg ofte er mere følelsesmæssigt årvågen derhjemme, end jeg er med de mindste. Jeg ønsker at hun trives ligeså godt i vores familie, som vore to mindre børn gør. Så, selvom der blot var tale om, at hun skulle åbne en pakke, kunne jeg mærke at jeg var ekstra opmærksom på hvordan hun vurderede sin pakke. Da det viste sig at hun blev rigtig glad, takkede og brugte tid på sin gave, blev jeg selvfølgelig både glad og tilfreds, men jeg blev også rolig og lettet. Rolig og lettet. Det overraskede mig at det var sådan jeg følte, men efter at have tænkt lidt over det, gav det rigtig god mening.
Jeg bruger til daglig en forfærdelig masse tankevirksomhed, når min største pige er hjemme ved os. Jeg vurderer, fortolker og analyserer konstant, på både hendes, hendes søskendes og min kones adfærd og kommunikation, overfor hinanden. Er jeg for beskyttende overfor min datter, når min kone irettesætter hende? Tager jeg parti hvis hun føler sig alene efter en konflikt med en af de mindre søskende? Bruger jeg mere tid på hende, end hendes søskende, så hun ikke føler sig overset, osv. Jeg har dog lært, igennem årevis af terapi og selvudvikling, at undlade at indvillige min familie i alle de tanker og fortolkninger, da jeg ved det ikke vil gavne dem. Det er et budskab til mig, fra mig. Mine følelser fortæller mig noget, som jeg skal tage stilling til.
Jeg har i min praksis haft flere eksempler på klienter, som ved juletid, er rådvilde omkring hvilke gaver de skal give til deres børn. (Følgende eksempler er omskrevet, således at ingen eksempler kan føre til identifikation af klienten.)
Nogle mener at deres børn er så utaknemmelige og altid er det! De klager over det de får, i stedet for at vise taknemmelighed. Så kan de også bare blive fri!
Andre køber meget dyre og overdådige gaver, fordi de har et ønske om at forkæle deres børn og vise at de elsker dem. En kompensation, for al den tid de tilvalgt arbejdet fremfor børnene. “Så har jeg tjent penge nok til at kunne købe lige hvad mit barn har brug for”.
En anden sagde, at hun hadede julen fordi hun ikke kunne følge med, i det store gaveræs. At hendes børn aldrig kunne få noget der kunne måle sig med, hvad deres venner fik og derfor var hun bange for, at de blev udstødt og mobbet.
En far fortalte et år, at han havde købt rulleskøjter til sin søn, fordi sønnen var for tyk og fordi han i øvrigt selv elskede at rulle på rulleskøjter som barn.
Jeg undlader i denne omgang at beskrive analyserne og det videre arbejde med hver enkelt klient, selvom flere af ovenstående eksempler, i høj grad indbyder til en spændende snak om selvindsigt, projektioner og adfærd betinget af egne følelsesmæssige behov. Fælles for hver enkelt eksempel er dog, at dem som giver gaven, har et håb om, at opnå nogle bestemte følelser ved at modtageren har en bestemt adfærd. Sådan er vi som mennesker. Vi føler og tænker konstant. Alle vore følelser tilskynder til en adfærd og den adfærd skaber nogle nye følelser. Ofte ønsker vi at den person vi har en adfærd imod, skaber en bestemt positiv følelser i os. Dette foregår helt uden kommunikation. Det er bare en ubevidst forventning vi har til vedkommende. Selvsagt et helt umuligt projekt, men ikke desto mindre, et projekt som dagligt er grunde til, at par, venner, kollegaer og ikke mindst forældre og børn, går skævt af hinanden. Hvis vi giver andre ansvaret for vore egne følelser, har vi ingen indflydelse i vores følelsesliv.
Mit formål med denne artikel er, at inspirere dig til at tune ind på dine egne følelser, så du kan blive bevidst om hvad du har brug for, for at blive tilfreds. Dette i en juletid hvor fokus ofte rettes ud mod andres behov. Er du tilfreds og mættet i dine egne følelsesmæssige behov, vil behovet for at andre skal mætte dine følelsesmæssige behov, være mindre.
Mit mål denne jul er, at få købt mine julegaver i år, med en følelse af tilfredshed når jeg betaler. Tilfredshed når den gives og tilfredshed når den åbnes. Uagtet om den bliver modtaget med fryd eller tændersskæren. Alle reaktioner er helt ok. Det er bare følelser.
Rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Calmo