Jeg har angst
Diagnosen angst
Når en angst diagnose stilles, er det på baggrund af nogle symptomer, som passer ind i nogle bestemmelser for, hvornår man har angst og i hvilken grad. Der differentieres mellem mange typer af angst, såsom panikangst, generaliseret angst og fobiangst herunder agorafobi, social fobi og enkel fobi. Desuden er der depression og post-traumatisk-stress-disorder (PTSD) hvor angstadfærd såsom bekymringer, depressive tanker og passiv og isolerende adfærd, bl.a. kommer til udtryk. (Angstdiagnoser )
Fælles for alle former for angst er, at de udløses af tanker og holdninger om noget, som man er bange for at opleve. Der er altså ikke tale om frygt for en reel fysisk fare her og nu, men i stedet en bekymring for noget der skal ske. (Læs artiklen Angst-skabes-af-dine-tanker)
I mit arbejde med mennesker, som har fået stillet diagnosen angst, oplever jeg ofte tydeligt, hvordan deres narrativ ændres, altså deres fortælling om sig selv, både før og efter diagnosen blev stillet.
En ny identitet
“Hej, mit navn er Anders Andersen, og jeg er angst”. Det er lige før, at diagnosen, sidestilles med klientens fulde navn, når de præsenterer sig selv ved første møde. Mange tilpasser sig sin diagnose, og har lært at forholde sig til sig selv, ud fra hvordan deres diagnose er beskrevet i ICD10. (Et diagnose klassifikations system).
Symptomer på angst:
- Hjertebanken
- Søvnbesvær
- Bekymringer og grublerier
- Årvågenhed
- Isolerende og undgående adfærd
- Svedture
- Maveonde og fordøjelsesproblemer
- Stress
Hvis man kun arbejder med angsten, ud fra hvilke symptomer man har, altså den adfærd som angsten medfører, er der ikke andet at gøre, end at forsøge at dæmpe angsten. Derfor er opskriften alt for ofte, at patienter i psykiatrien, får tilbudt medicin. Medicinen påvirker signalstofferne i hjernen, så personen ikke føler angsten ligeså meget som før.
Men, hvad så med ÅRSAGEN til angsten, hvad er den? Svaret er, at årsagen til angsten skabes pga. den modstand, som personen har på, at skulle føle en ubehagelig følelse igen. Det er dog ikke sikkert, at personen er bevidst om dette, fordi det kan være fortrængt. Det kan være at personen blot mærker en masse i kroppen. Kroppen husker nemlig alt, det gør vores opmærksomme bevidsthed ikke.
At føle noget ubehageligt i følelserne, skaber den samme og ligeså store modstand, som det gør når vi mærker smerte på vores fysiske krop. Der er ligeså meget modstand på at erfare denne oplevelse igen.
Eksempler:
- Hvis du er blevet råbt af som barn, kan høje lyde, helt ubevidst, få din krop til at reagere.
- Hvis du mærker en berøring som (bevidst eller ubevidst) minder dig om et overgreb, vil du kunne komme til at føle de følelser, og mærke de kropsreaktioner, som da overgrebet fandt sted.
- Hvis du hører kritik, kan du opleve samme følelse af modstand, som da du blev kritiseret som barn.
- Hvis du skal køre i bus og ser en masse mennesker, kan det minde dig om ubehaget ved at være i fokus, eller udstillet.
- Hvis du tænker på noget, som det du spiser minder dig om, kan du blot ved tanken om det, kaste hele buffeten op igen.
Så, hvis du sanser noget, altså ser mærker, hører, lugter eller smager noget, som din krop og psyke husker som ubehageligt, vil både krop og psyke gøre sig klar til at undvige, kæmpe eller flygte. Dette sker helt ubevidst og behøver bare at se ud som, lyde som, mærkes som, smage som eller lugte som en tidligere dårlig erfaring. (Læs Vore-sanser-skaber-vore-følelser)
Kroppen forbereder sig ved, at hjertet pumper blod ud til musklerne og gør klar til kamp eller flugt. Hjernen pumper adrenalin og andre forstærkende stoffer ud i musklerne, samtidig med at der udskilles signalstoffer til de dele af hjernen, som trækker på tidligere erfaringer og forestilling om fremtiden. (De samme stoffer som psykofarmakaene fra psykiateren, skal dæmpe)
Så, om enten vi taler om fysisk eller psykisk fare, er modstanden den samme.
Det er med samme årsag, at jeg ofte møder klienter som fortvivlede fortæller, om almindelige dagligdags situationer, hvor de føler irrationel panik eller dødsangst for noget, som ikke er farligt.
Du er helt ok som du er
Du er ikke din diagnose! Du er den samme som du var inden du fik din diagnose. Du er OK, ligesom alle andre mennesker er det. Du er hverken mærkelig, forkert, dum eller umulig.
Du kan blot hvad du har lært og du har ikke haft andre muligheder for at være hvor du er lige nu, i dit liv. Du har ikke haft en chance for, at det skulle være på nogen anden måde. Dit liv har bragt dig til der hvor du er lige nu, pga. de ting du har lært og de erfaringer du har haft.
Hvis du kan acceptere og anerkende det, er du nået meget langt. Det kan være en meget svær proces, at nå dertil hvor man kan acceptere, at tingene er, som de er, og at det er ok. For det betyder, at man accepterer sig selv for alt hvad man indebærer, på godt og ondt. Det betyder ikke, at man skal lægge sig på ryggen og give op – tværtimod! Det er netop nøglen til at kunne komme videre. For hvordan skal man kunne starte med at gå frem, hvis ikke man anerkender, at det første skridt bliver taget fra det sted man er nået til?
Du kan lære hele livet. Ingen undtaget.
Behandlingen
Lær at dæmpe angsten:
Man kan lære at dæmpe angsten, ved at lære ikke at tænke og bekymre sig så meget. Dette kan man bl.a. lære ved brugen af metakognitiv terapi. Dette går i sin enkelthed ud på, at man lader tankerne passere, uden at gå på opdagelse i dem og lade dem brede sig. I stedet kan man rette sin fulde opmærksomhed på noget man sanser. Det kan f.eks være at lægge mærke til noget man hører tæt på, hvorefter man lytter efter noget der er længere væk, osv. Altså, at man lægger mærker til noget man sanser, i detaljen. Det samme kan gøres med noget man smager, ser, lugter eller mærker på huden. Fuld opmærksomhed på det man sanser lige nu og her.
Lær at fjerne angsten:
Den eneste behandling der er mod angst, er at skabe nye erfaringer. Det der er afgørende for, at kunne skabe nye erfaringer er, at gøre det, som kroppen tror er farligt, men ikke er det. Når vi med vores forstand erfarer, at det vi lige gjorde, som først føltes farligt, men ikke var det, opnår vi nye følelser af mod, selvtillid og handlekraft. Det kræver ny adfærd, at opnå nye varige gode følelser. Én handling er ikke nok. Ligesom det har taget tid at tilpasse sig de dårlige følelser, vil det tage tid at acceptere de nye og gode følelser. Ligesom med enhver anden kompetence der skal trænes.
Du behøver ikke medicin, for at kunne leve et liv i fred med dine tanker og din krop. Du skal bare turde føle dine følelser og acceptere, at der er gode og dårlige følelser, og at de alle er OK.
Hvis du ønsker at komme i et seriøst og kompetent selvudviklingsforløb, hvor du bruger din nutid, på at undersøge og forstå din fortid, med henblik på at kunne forme din fremtid – står jeg til din rådighed.
Hvis du har læst noget, som har givet anledning til spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig. Du er også meget velkommen til at læse mere på min hjemmesiden, hvor jeg løbende vil opdatere med nye artikler.
Hvis du, eller en du kender, har udfordringer med angst, vil jeg meget gerne hjælpe. Kontakt mig her.
De bedste hilsner
Rinaldo