Du tænker dig til angst

Eksempel:

Hvis du gemmer dig for noget du er bange for, bliver du kortvarigt tryg. Men tanken om det du gemmer dig for, forsvinder ikke. Du vil konstant tænke på om det vil være sikkert at komme ud igen.

For at se om faren er drevet over, er du nødt til at undersøge og bruge dit mod. Hvis du forventer at faren bliver ved med at være udenfor dit skjul, men ikke undersøger det,  vil det forblive at være din virkelighed.

Når vi mennesker kan have tendens til at gruble, bekymre os og bruge timevis på at vurdere og analysere situationer med andre mennesker og deres tanker og deres adfærd, skyldes det urgamle biologiske programmer i hjernen. Vi tænker mellem 30.000-65.000 tanker hver eneste dag.

• Hvordan skal jeg komme afsted til fødselsdag i morgen når jeg ved at de vil spørge ind til min angst? Forventer de at jeg er kommet videre? Skal jeg aflyse eller finde på en historie? Begynder min krop at tage over og får jeg så et angstanfald?
• Jeg vil gerne starte i skole igen, men jeg klarer aldrig at skulle sige noget foran klassen! Hvad skal jeg sige den første dag? Hvad hvis jeg bliver spurgt om noget? Hvad hvis jeg går i stå eller ikke kan svare?
• Den måde min chef talte til mig i dag, var det fordi hun ikke kunne lide mig? Betyder det en fyring? Hvad skal jeg gøre økonomisk hvis jeg bliver fyret? Skal jeg flytte? Er jeg på nogen boligliste?
• Jeg er nødt til at forberede mig på det værste hvis jeg skal nogen steder! Jeg skal sikre mig at have tænkt alt igennem. Jeg bliver så træt når jeg har været afsted. Jeg orker det ikke. skal jeg bare blive hjemme som jeg plejer?
• Min krop opfører sig mærkeligt. Jeg kan ikke regne med den! Hvad gør jeg hvis jeg kaster op i bussen eller besvimer? Hvad hvis jeg pludselig får et angstanfald og vil af bussen og den ikke stopper? Hvad hvis buschaufføren kører for langt?

I urtiden var det livsnødvendigt at vi kunne bekymre os og planlægge . At vi kunne tilpasse os andre og at vi kunne sikre vores plads i stammen. Hvis ikke vi var vellidt, kunne det betyde udstødelse. Det var også nødvendigt at vide præcis hvem der var ven og hvem der var fjende. Så man en fra en anden stamme, betød det kæmp eller flygt.

Forskellen fra i dag og dengang er dog, at vi dengang ikke havde ret meget andet end primitive daglige gøremål at bekymre os om. Der var ingen andre end de mennesker som var i netop egen familie eller stamme, som man skulle forholde sig til at være noget for.

I dag er der hver dag tusindvis af indtryk og situationer som vi skal vurdere, analysere og overveje. Udover de hundredvis af mennesker som vi kan møde på vej til og fra skole eller arbejde, i bil og i indkøbscentre, er der alle de opgaver vi skal nå, for at få kalenderen til at gå op. Vores identitet og billede udadtil skal også passes, på både de sociale medier, i sportsklubben, i logen, pigeklubben eller andre steder. Vore urgamle programmer er konstant på overarbejde og vore sanser fyldes op med indtryk som gemmes i kroppen hele tiden. Denne massive stress som vi hver dag udsættes for, ophobes i kroppen indtil kroppen en dag står af lyntoget, og siger stop. Sygemeldinger med stress, depression, angst, mavesår og mange andre følgesygdomme.

Angst skabes igennem stressende overtænkning, bekymringer, analysering, grublerier og vurderinger.

Vi kan sagtens lære ikke at tænke så meget. At nedsætte hjernesvingningerne og få mere overskud til at vente med at fikse problemerne, til de rent faktisk opstår. Vi skal bare lære det. Ikke ved at høre det eller læse det, men ved at træne det.